
Vi er i hjertet af Ribera del Duero. Huset Bodegas y Viñedos Tábula - i daglig tale blot Tabula - er en mindre ny vingård i Olivares de Duero mellem Madrid og San Sebastian i det nordlige Spanien. Huset råder over 22 ha vinmarker og med en vision om at lave vin af høj kvalitet som skal kunne måle sig med de bedste vine i Spanien. Produktionen er derfor lille og der kæles for alle detaljer i produktionen. Vingård og marker har den absolut bedste placering, da der er 1½ km til Peter Sisseck og 2 km. til Vega Sicilia. Bl.a. håndplukkes alle druer og de sorteres i hånden ad to omgange og der benyttes kun de bedste og nye fade af såvel fransk som i mindre grad amerikansk eg. Spaniens "vinbibel" Penin Guide har i oktober 2008 udpeget Tabula som værende blandt de 8 bedste vingårde i hele Ribera del Duero. Så bliver det ikke meget større på de kanter.
|
|

|

|